Sprog

AG 125-A22

Original brugsanvisning

Oplysninger vedrørende dokumentationen

Vedrørende denne dokumentation

  • Læs denne dokumentation igennem før ibrugtagning. Det er en forudsætning for sikkert arbejde og korrekt håndtering.
  • Følg sikkerheds- og advarselshenvisningerne i denne dokumentation og på produktet.
  • Opbevar altid brugsanvisningen sammen med produktet, og overdrag det kun til andre personer sammen med denne anvisning.

Tegnforklaring

Advarsler

Advarsler advarer mod farer ved håndtering af produktet. Følgende signalord anvendes:
FARE
FARE !
  • Betegner en umiddelbart truende fare, der kan medføre alvorlige kvæstelser eller døden.
ADVARSEL
ADVARSEL !
  • Står ved en potentielt truende fare, der kan medføre alvorlige kvæstelser eller døden.
FORSIGTIG
FORSIGTIG !
  • Betegner en potentielt farlig situation, der kan forårsage lettere personskader eller materielle skader.

Symboler i denne dokumentation

Følgende symboler anvendes i denne dokumentation:
Image alternative Læs brugsanvisningen før brug
Image alternative Anvisninger for anvendelse og andre nyttige oplysninger
Image alternative Håndtering af genvindbare materialer
Image alternative Elektriske maskiner og batterier må ikke bortskaffes som almindeligt husholdningsaffald

Symboler i illustrationer

Følgende symboler anvendes på illustrationer:
Image alternative Disse tal henviser til de forskellige illustrationer i begyndelsen af brugsanvisningen
Image alternative Nummereringen udtrykker arbejdstrinnenes rækkefølge på illustrationen og kan afvige fra arbejdstrinnene i teksten
Image alternative Positionsnumre anvendes i illustrationen Oversigt og refererer til tallene i symbolforklaringen i afsnittet Produktoversigt
Image alternative Dette symbol skal sikre skærpet opmærksomhed ved omgang med produktet.

Produktspecifikke symboler

Symboler på produktet

Følgende symboler anvendes på produktet:
Image alternative Brug beskyttelsesbriller
Image alternative Nominelt omdrejningstal
Image alternative Omdrejninger pr. minut
Image alternative Omdrejninger pr. minut
Image alternative Diameter
Image alternative Trådløs dataoverførsel
Image alternative Anvendt Hilti lithium-ion-batteritypeserie. Overhold oplysningerne i kapitlet Bestemmelsesmæssig anvendelse .

Produktoplysninger

Image alternative-produkter er beregnet til professionel brug og må kun betjenes, efterses og vedligeholdes af autoriseret og instrueret personale. Dette personale skal i særdeleshed informeres om de potentielle farer, der er forbundet med anvendelsen af denne maskine. Der kan opstå farlige situationer ved anvendelse af produktet og det tilhørende udstyr, hvis det anvendes af personer, der ikke er blevet undervist i dens brug, eller hvis det ikke anvendes korrekt i henhold til forskrifterne i denne brugsanvisning.
Typebetegnelse og serienummer fremgår af typeskiltet.
  • Notér serienummeret i den efterfølgende tabel. Du skal bruge produktoplysningerne ved henvendelser til vores lokale afdeling eller vores serviceværksted.
    Produktoplysninger
    Vinkelsliber
    AG 125-A22
    Generation
    02
    Serienummer

Overensstemmelseserklæring

Vi erklærer som eneansvarlige, at det beskrevne produkt er i overensstemmelse med gældende direktiver og standarder. Sidst i dette dokument finder du et bilede af overensstemmelseserklæringen.
Den tekniske dokumentation er arkiveret her:
Hilti Entwicklungsgesellschaft mbH | Zulassung Geräte | Hiltistraße 6 | 86916 Kaufering, DE

Sikkerhed

Sikkerhedsanvisninger

Generelle sikkerhedsanvisninger for elværktøj

Image alternative ADVARSEL! Læs alle sikkerhedsanvisninger og instruktioner. Hvis sikkerhedsanvisningerne og instruktionerne ikke overholdes, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
Opbevar alle sikkerhedsanvisninger og instruktioner til senere brug.
Arbejdspladssikkerhed
  • Sørg for at holde arbejdsområdet ryddeligt og godt oplyst. Uorden eller uoplyste arbejdsområder øger faren for uheld.
  • Brug ikke elværktøj i eksplosionstruede omgivelser, hvor der er brændbare væsker, gasser eller støv. Elværktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe.
  • Sørg for, at andre personer og ikke mindst børn holdes væk fra arbejdsområdet, når elværktøjet er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.
Elektrisk sikkerhed
  • Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f.eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk stød.
  • Elværktøj må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængning af vand i elværktøj øger risikoen for elektrisk stød.
Personlig sikkerhed
  • Det er vigtigt at være opmærksom, se, hvad man laver, og bruge elværktøjet fornuftigt. Anvend aldrig elværktøj, hvis du er træt eller påvirket af stoffer, alkohol eller medicin. Et øjebliks uopmærksomhed under brugen af elværktøjet kan medføre alvorlige personskader.
  • Brug beskyttelsesudstyr, og hav altid beskyttelsesbriller på. Brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn afhængigt af elværktøjets type og anvendelse nedsætter risikoen for personskader.
  • Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér, at elværktøjet er frakoblet, før du slutter det til batteriet, tager det op eller transporterer det. Undgå at bære elværktøjet med fingeren på afbryderen, og sørg for, at det ikke er tændt, når det sluttes til nettet, da dette øger risikoen for personskader.
  • Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgler, inden elværktøjet tændes. Hvis et stykke værktøj eller en nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader.
  • Undgå at arbejde i unormale kropsstillinger. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance. Det er derved nemmere at kontrollere elværktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer.
  • Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår, tøj og handsker væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår.
  • Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Ved at anvende en støvudsugning er det muligt at nedsætte risiciene som følge af støv.
Anvendelse og pleje af elværktøjet
  • Undgå at overbelaste maskinen. Brug altid en maskine, der er beregnet til det stykke arbejde, der skal udføres. Med det rigtige værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde.
  • Brug ikke elværktøj, hvis afbryderen er defekt. En maskine, der ikke kan startes og stoppes, er farlig og skal repareres.
  • Fjern batteriet, inden du foretager indstillinger, skifter tilbehørsdele eller lægger maskinen væk. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af elværktøjet.
  • Opbevar ubenyttede elværktøjer uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med elværktøjet eller ikke har gennemlæst sikkerhedsanvisningerne benytte dette . Elværktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
  • Sørg for at pleje elværktøj omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at elværktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden elværktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdte elværktøjer.
  • Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.
  • Anvend elværktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse med disse anvisninger. Tag hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af anvendelse af maskinen til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.
Anvendelse og pleje af batteridrevet elværktøj
  • Oplad kun batterier i ladere, der er anbefalet af fabrikanten. Der er risiko for brand, hvis en lader, der er beregnet til et bestemt batteri, anvendes til opladning af en anden batteritype.
  • Brug kun de batterier, der er beregnet til elværktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for personskader og er forbundet med brandfare.
  • Ikke benyttede batterier må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem batterikontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
  • Hvis batteriet anvendes forkert, kan der løbe væske ud af batteriet. Undgå at komme i kontakt med denne væske. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger. Hvis det alligevel skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis væsken kommer i øjnene.
Service
  • Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der altid benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig elværktøjssikkerhed.

Generelle sikkerhedsanvisninger for slibning, sandpapirslibning, arbejde med trådbørster, polering og skæring:

  • Dette elværktøj kan anvendes som sliber og skære-/slibemaskine. Overhold alle de sikkerhedsanvisninger, anvisninger, diagrammer og data, som følger med maskinen. Hvis du ikke overholder følgende anvisninger, kan det medføre elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
  • Dette elværktøj er ikke egnet til slibning med sandpapir, arbejde med trådbørster og polering. Anvendelsesformål, som elværktøjet ikke er beregnet til, kan indebære risici og personskader.
  • Anvend ikke tilbehør, som ikke er specielt beregnet til dette elværktøj og anbefalet af producenten. Kun hvis du kan montere tilbehøret på elværktøjet, er maskinen sikker at bruge.
  • Indsatsværktøjets tilladte omdrejningstal skal være mindst lige så højt som det maksimale omdrejningstal angivet på elværktøjet. Tilbehør, der roterer hurtigere end det tilladte omdrejningstal, kan gå i stykker og slynge dele ud.
  • Indsatsværktøjets udvendige diameter og tykkelse skal svare til de mål, der er angivet for elværktøjet. Forkert dimensionerede indsatsværktøjer kan ikke afskærmes eller kontrolleres tilstrækkeligt.
  • Indsatsværktøjer med gevindindsats skal passe præcist på slibespindelens gevind. Ved indsatsværktøjer, som er monteret med flange, skal indsatsværktøjets huldiameter passe til flangens holdediameter. Indsatsværktøjer, som ikke fastgøres præcist på elværktøjet, roterer ujævnt, vibrerer utrolig kraftigt og kan medføre, at man mister kontrollen over værktøjet.
  • Anvend aldrig beskadigede indsatsværktøjer. Kontrollér hver gang før brug indsatsværktøjer såsom slibeskiver for slagmærker og revner, slibetallerkner for revner, slid eller alvorlige skader, samt trådbørster for løse eller brækkede tråde. Hvis elværktøjet eller indsatsværktøjet falder på gulvet, skal du kontrollere, om det er blevet beskadiget, eller anvende et intakt indsatsværktøj. Når du har kontrolleret og isat indsatsværktøjet, skal du og personer i nærheden blive uden for det roterende indsatsværktøjs fareområde og lade elværktøjet køre med maksimalt omdrejningstal i ét minut. Beskadigede indsatsværktøjer brækker for det meste i løbet af denne testperiode.
  • Brug personligt beskyttelsesudstyr. Brug ansigtsmaske, øjenværn eller beskyttelsesbriller afhængigt af opgaven. Brug så vidt muligt støvmaske, høreværn, beskyttelseshandsker eller specialforklæde, som beskytter dig imod små slibe- og materialepartikler. Øjnene skal beskyttes imod flyvende fremmedlegemer, som opstår i forbindelse med forskellige opgaver. Støvmaske og åndedrætsværn skal bortfiltrere det støv, der opstår i forbindelse af den konkrete opgave. Hvis du udsættes for et højt støjniveau igennem længere tid, kan det medføre nedsat hørelse.
  • Sørg for, at andre personer opholder sig i sikker afstand af dit arbejdsområde. Alle, som befinder sig i arbejdsområdet, skal bære personligt beskyttelsesudstyr. Brudstykker fra emnet eller beskadigede indsatsværktøjer kan slynges ud og medføre personskader også uden for det direkte arbejdsområde.
  • Hold kun elværktøjet på de isolerede grebsflader, når du udfører opgaver, hvor indsatsværktøjet kan ramme skjulte strømledninger. Ved kontakt med en spændingsførende ledning kan også metalliske værktøjsdele sættes under spænding, hvilket kan medføre elektrisk stød.
  • Hold netkablet væk fra roterende indsatsværktøjer. Hvis du mister kontrollen over elværktøjet, kan netkablet blive skåret over eller fanges af værktøjet, så din hånd eller arm kommer ind i det roterende indsatsværktøj.
  • Læg aldrig elværktøjet fra dig, før indsatsværktøjet er standset helt. Det roterende indsatsværktøj kan komme i kontakt med overfladen på fralægningsstedet, hvilket kan medføre, at du mister kontrollen over elværktøjet.
  • Lad ikke elværktøjet køre, mens du bærer det fra et sted til et andet. Dit tøj kan ved en tilfældig kontakt med det roterende indsatsværktøj blive grebet, hvorved indsatsværktøjet kan bore sig ind i din krop.
  • Rengør regelmæssigt elværktøjets ventilationsåbninger. Motorblæseren trækker støv ind i huset, og en stor ophobning af metalstøv kan indebære elektriske risici.
  • Anvend ikke elværktøjet i nærheden af brændbare materialer. Gnister kan antænde disse materialer.
  • Anvend ikke indsatsværktøjer, der kræver flydende kølemidler. Anvendelse af vand eller andre flydende kølemidler kan medføre elektrisk stød.
Tilbageslag og tilhørende sikkerhedsanvisningerTilbageslag er en pludselig reaktion som følge af et fastsiddende eller blokeret roterende indsatsværktøj, f.eks. slibeskive, slibetallerken, trådbørste etc. Fastklemning eller blokering medfører et omgående stop af det roterende værktøj. Derved accelereres et ukontrolleret elværktøj modsat indsatsværktøjets rotationsretning ved blokeringsstedet.
Når eksempelvis en slibeskive sætter sig fast i et emne eller blokeres, kan den kant af slibeskiven, som arbejder sig ned i emnet, blive hængende og derved brække slibeskiven eller forårsage et tilbageslag. Slibeskiven bevæger sig derefter hen imod brugeren eller væk fra denne, alt efter skivens rotationsretning ved blokeringsstedet. Slibeskiven kan også brække i den forbindelse.
Et tilbageslag er resultatet af ukorrekt eller fejlagtig brug af elværktøjet. Det kan forhindres ved at træffe passende forholdsregler som beskrevet i det følgende.
  • Hold elværktøjet godt fast, og indtag en position med krop og arme, hvor du kan absorbere eventuelle tilbageslag. Anvend altid det ekstra håndtag, hvis et sådant findes, for at have den størst mulige kontrol over tilbageslag eller reaktionsmomenter ved opstart. Brugeren kan ved at træffe egnede forholdsregler absorbere tilbageslag og reaktionsmomenter.
  • Anbring aldrig dine hænder i nærheden af roterende indsatsværktøjer. Indsatsværktøjet kan i tilfælde af et tilbageslag bevæge sige hen over din hånd.
  • Undgå at anbringe din krop i det område, hvor elværktøjet bevæges ved tilbageslag. Tilbageslaget bevæger elværktøjet i den modsatte retning af slibeskivens bevægelse ved blokeringsstedet.
  • Vær særlig forsigtig ved hjørner, skarpe kanter osv. Undgå, at indsatsværktøj slår tilbage fra emnet og sætter sig fast. Det roterende indsatsværktøj har en tendens til at sætte sig fast ved hjørner, skarpe kanter eller hvis det preller af. Dette medfører, at du mister kontrollen eller oplever tilbageslag.
  • Anvend ikke savkæde eller fortandet savklinge. Sådanne indsatsværktøjer forårsager ofte tilbageslag eller er ofte skyld i, at brugeren mister kontrollen over elværktøjet.
Særlige sikkerhedsanvisninger for slibning og skæring:
  • Anvend altid de slibeskiver, der er godkendt til elværktøjet, og den beskyttelsesafskærmning, der er beregnet til den pågældende slibeskive. Slibeskiver, som ikke er beregnet til elværktøjet, kan ikke afskærmes tilstrækkeligt og er ikke sikre.
  • Forkrøppede slibeskiver skal monteres, så deres slibeflade ikke rager ud over kanten af beskyttelsesafskærmningen. En forkert monteret slibeskive, som rager ud over kanten af beskyttelsesafskærmningen, kan ikke afskærmes på tilstrækkelig vis.
  • Beskyttelsesafskærmningen skal være monteret på elværktøjet på sikker vis og af hensyn til en optimal sikkerhed være indstillet på en sådan måde, at brugeren har mindst mulig adgang til slibeskiven. Beskyttelsesafskærmningen er med til at beskytte brugeren mod brudstykker, tilfældig kontakt med slibeskiven samt gnister, som kan antænde brugerens tøj.
  • Slibeskiver må kun anvendes til de anbefalede formål. For eksempel: Slib aldrig med den flade side på en skæreskive. Skæreskiver er beregnet til at fjerne materiale med kanten af skiven. Hvis en skive påvirkes på siden, kan det medføre, at den brækker.
  • Anvend altid intakte spændeflanger i korrekt størrelse og form til den valgte slibeskive. Egnede flanger støtter slibeskiven og nedsætter dermed risikoen for at brække slibeskiven. Flanger til skæreskiver kan adskille sig fra flanger til andre slibeskiver.
  • Anvend aldrig slidte slibeskiver fra større elværktøjer. Slibeskiver til større elværktøjer er ikke dimensioneret til de højere omdrejningstal, der kendetegner mindre elværktøjer, og kan brække som følge deraf.
Yderligere særlige sikkerhedsanvisninger for skæring:
  • Undgå blokering af skæreskiven eller et for stort tryk på skiven. Foretag ikke for dybe snit. En overbelastning af skæreskiven forøger spændingen og tendensen til at sætte sig fast eller blokere og øger dermed risikoen for tilbageslag eller et brud på slibeskiven.
  • Hold dig i sikker afstand af området foran og bag ved den roterende skæreskive. Hvis du bevæger skæreskiven i emnet væk fra dig, kan elværktøjet med den roterende skæreskive i tilfælde af et tilbageslag blive kastet direkte tilbage på dig.
  • Hvis skæreskiven sætter sig fast, eller du afbryder arbejdet, skal du slukke elværktøjet og holde det stille, indtil skiven er standset. Forsøg aldrig at trække den roterende skæreskive ud af sporet, da dette kan medføre tilbageslag. Find og afhjælp årsagen til fastklemningen.
  • Tænd ikke elværktøjet, så længe det befinder sig i emnet. Lad skæreskiven komme op på maksimalt omdrejningstal, før du fortsætter skæringen forsigtigt. I modsat fald kan skiven sætte sig fast, springe op fra emnet eller medføre tilbageslag.
  • Sørg for at understøtte plader eller store emner for at nedsætte risikoen for tilbageslag som følge af en fastklemt skæreskive. Store emner kan bøje meget som følge af egen vægt. Emnet skal understøttes på begge sider, og det både i nærheden af snittet og ved kanten.
  • Vær især forsigtig ved "dyksavning" i eksisterende vægge eller andre områder, hvor du ikke kan se, hvad der befinder sig bag overfladen. Skæreskiven, der sænkes ned i emnet, kan, hvis den skærer gas- og vandrør, elektriske ledninger eller andre genstande over, medføre tilbageslag.

Yderligere sikkerhedsanvisninger

Personlig sikkerhed
  • Anvend kun produktet i teknisk fejlfri stand.
  • Foretag aldrig manipulationer eller ændringer på maskinen.
  • Undgå berøring af roterende dele - fare for personskader!
  • Brug også beskyttelseshandsker, når du skifter værktøj. Berøring af indsatsværktøjet kan medføre snitsår og forbrændinger.
  • Find ud af, hvilken fareklasse det støv, der opstår ved arbejdet, har, inden du går i gang med arbejdet. Anvend en industristøvsuger med en officielt tilladt beskyttelsesklassificering, som opfylder de lokale støvbeskyttelsesbestemmelser. Støv fra materialer såsom blyholdig maling, visse træsorter, beton / murværk / natursten, som indeholder kvarts, og mineraler samt metal kan være sundhedsfarlige.
  • Sørg for en god ventilation af arbejdspladsen, og brug om nødvendigt et åndedrætsværn, som egner sig til den pågældende støvtype. Berøring eller indånding af støv kan medføre allergiske reaktioner og/eller luftvejssygdomme hos brugeren eller personer, der opholder sig i nærheden. Bestemte støvtyper, f.eks. støv fra ege- og bøgetræ, er kræftfremkaldende, især i forbindelse med tilsætningsstoffer til træbehandling (kromat, træbeskyttelsesmidler). Asbestholdige materialer må kun håndteres af fagfolk.
  • Hold pauser under arbejdet, og lav øvelser, så dine fingre får en bedre blodgennemstrømning. Ved længerevarende arbejde kan vibrationer medføre forstyrrelser af fingrenes, hændernes eller håndleddenes blodkar og nervesystem.
Elektrisk sikkerhed
  • Kontrollér før påbegyndelse af arbejdet arbejdsområdet for skjulte elektriske ledninger, gas- og vandrør, f.eks. med en metaldetektor. Udvendige metaldele på maskinen kan medføre elektrisk stød, hvis du ved en fejl kommer til at beskadige en elledning.
Omhyggelig omgang med og brug af elværktøj
  • Anvend ikke skæreskiver til skrubning.
  • Spænd indsatsværktøjet og flangen. Hvis indsatsværktøjet og flangen ikke spændes godt fast, er der efter slukning mulighed for, at indsatsværktøjet løsner sig fra spindlen ved bremsning via motoren.
  • Overhold producentens anvisninger for håndtering og opbevaring af slibeskiver.

Omhyggelig omgang med og brug af batterier

  • Læs de særlige retningslinjer for transport, opbevaring og brug af lithium‑ion-batterier.
  • Hold batterier på sikker afstand af høje temperaturer, direkte solindstråling og ild.
  • Batterierne må ikke adskilles, klemmes, opvarmes til over 80 °C eller brændes.
  • Anvend og oplad ikke batterier, som har fået et slag, er faldet på gulvet fra mere end en meters højde eller på anden vis er blevet beskadiget. Kontakt i så fald altid Hilti  Service .
  • Hvis batteriet er for varmt til at kunne røres, kan det være defekt. Placer produktet på et ikke-brændbart sted i tilstrækkelig afstand til brændbare materialer, hvor det er muligt at holde øje med det, og lad det køle af. Kontakt i så fald altid Hilti  Service .

Beskrivelse

Produktoversigt

Image alternative
  1. Frigøringsknap, afskærmning
  2. Spindellåseknap
  3. Ventilationsåbninger
  4. Frigøringsknap med ekstrafunktion til aktivering af ladetilstandsvisning
  5. Batteri
  6. Startspærre
  7. Afbryder on/off
  8. Vibrationsdæmpet sidegreb
  9. Spindel
  10. Standardbeskyttelsesafskærmning
  11. Spændeflange med O-ring
  12. Skæreskive / Skrubbeskive
  13. Spændemøtrik
  14. Hurtigspændemøtrik Kwik lock (ekstratilbehør)
  15. Spændenøgle

Bestemmelsesmæssig anvendelse

Det beskrevne produkt er en håndført batteridrevet vinkelsliber. Den er beregnet til skæring og skrubning af metalliske og mineralske materialer samt til boring i fliser uden anvendelse af vand. Den må kun anvendes til tørslibning/-skæring.

  • Skæring, rilning og skrubslibning af mineralske materialer er kun tilladt ved anvendelse af passende beskyttelsesafskærmning (fås som ekstratilbehør).

  • Ved bearbejdning af mineralske underlag som beton eller sten skal der anvendes en støvudsugningsskærm sammen med en egnet Hilti -støvsuger.

  • Anvend kun Hilti lithium-ion-batterier i typeserien B 22 til dette produkt.
  • Anvend kun Hilti ladere i C4/36-serien til disse batterier.

Leveringsomfang

Vinkelsliber, sidegreb, standardbeskyttelsesafskærmning, frontafdækning, spændeflange, spændemøtrik, spændenøgle, brugsanvisning.
Andre systemprodukter, som er godkendt til dit produkt, finder du i dit Hilti Store eller online på adressen: www.hilti.group | USA: www.hilti.com

Temperaturafhængig maskinbeskyttelse

Det temperaturafhængige motorværn overvåger strømforbrug samt motoropvarmning og beskytter på den måde maskinen mod overophedning.
Ved overbelastning af motoren som følge af for højt tryk nedsættes maskinens ydelse mærkbart, eller måske standser maskinen.
I tilfælde af stilstand eller et fald i omdrejningstallet på grund af en overbelastning skal du aflaste maskinen og lade den køre i ca. 30 sekunder ved tomgangshastighed.

Beskyttelsesafskærmning med afdækning foran

Image alternative
Til skrubning med lige skrubbeskiver og til skæring med skæreskiver ved bearbejdning af metalliske materialer skal standardbeskyttelsesafskærmningen med frontafdækning altid anvendes.

Støvskærm (skæring) DC-EX 125/5"C Kompakt skærm (tilbehør)

Image alternative
Til skæring af mineralske underlag med diamantskære-/slibeskiver skal den kompakte skærm DC-EX 125/5" C anvendes.
FORSIGTIG Det er ikke tilladt at bearbejde metal med denne afskærmning.

Støvskærm (slibning) DG-EX 125/5" (tilbehør)

Image alternative
Slibesystemet er kun beregnet til lejlighedsvis slibning af mineralske underlag med diamant-kopskiver.
FORSIGTIG Det er ikke tilladt at bearbejde metal med denne afskærmning.

Ladetilstandsvisning på lithium-ion-batteri

Lithium-ion-batteriets ladetilstand vises efter berøring af de to batterifrigøringsknapper.
Tilstand
Betydning
4 lysdioder.
Ladetilstand: 75 % til 100 %
3 lysdioder lyser.
Ladetilstand: 50 % til 75 %
2 lysdioder lyser.
Ladetilstand: 25 % til 50 %
1 lysdiode lyser.
Ladetilstand: 10 % til 25 %
1 lysdiode blinker.
Ladetilstand: < 10 %
Under arbejdet og lige efter er det ikke muligt at få vist ladetilstanden. Hvis lysdioderne på batteriets ladetilstandsindikator blinker, henvises til beskrivelsen i kapitlet Fejlafhjælpning.

Forbrugsstoffer

Der må kun anvendes kunstharpiksbundne fiberarmerede skiver til maks. Ø 125 mm, som er godkendt til et omdrejningstal på mindst 11.000/min og en omfangshastighed på 80 m/s.
Skivetykkelsen må være maks. 6,4 mm ved skrubbeslibeskiver og maks. 3 mm ved skæring.
VIGTIGT! Anvend altid standardbeskyttelsesafskærmningen med ekstra frontafdækning eller en helt lukket støvskærm ved skæring og rilning med skæreskiver.
Skiver

Anvendelse
Kort betegnelse
Underlag
Abrasiv skæreskive
Skæring, rilning
AC‑D
metallisk
Diamantskæreskive
Skæring, rilning
DC-TP, DC-D (SPX, SP, P)
mineralsk
Abrasiv skrubbeskive
Skrubning
AG‑D, AF‑D, AN‑D
metallisk
Diamantskrubbeskive
Skrubning
DG-CW (SPX, SP, P)
mineralsk
Diamantborekrone
Fliseboring
DD-M14
mineralsk
Tilknytning af skiverne til det udstyr, der skal anvendes
Pos.
Udstyr
AC‑D
AG-D
AF-D
AN-D
DG‑CW
DC‑D
DD-M14
A
Beskyttelsesafskærmning
X
X
X
X
X
X
X
B
Frontafdækning i forbindelse med A)
X




X

C
Støvskærm (slibning) DG-EX 125/5"




X


D
Støvskærm (skæring) DC-EX 125/5"C (i forbindelse med A)





X

E
Sidegreb
X
X
X
X
X
X
X
F
Bøjlegreb DCBG 125 (ekstratilbehør til E)
X
X
X
X
X
X
X
G
Spændemøtrik
X
X
X
X
X
X

H
Spændeflange
X
X
X
X
X
X

I
Kwik lock (ekstratilbehør til G)
X
X
X
X

X

Tekniske data


AG 125‑A22
Nominel spænding
21,6 V
Nominelt omdrejningstal
9.500/min
Maks. skivediameter
125 mm
Vægt i henhold til EPTA-procedure 01
2,7 kg
Gevinddrevspindel
M14
Spindellængde
22 mm

Støjinformation og vibrationsværdier iht. EN 60745

Lydtryk- og vibrationsværdier i denne brugsanvisning er målt i henhold til en standardiseret målemetode og kan anvendes til sammenligning af forskellige elværktøjer. De kan også anvendes til en foreløbig vurdering af den eksponering, brugeren udsættes for. De anførte data repræsenterer elværktøjets primære anvendelsesformål. Hvis elværktøjet imidlertid anvendes til andre formål, med andre indsatsværktøjer eller utilstrækkelig vedligeholdelse, kan dataene afvige. Dette kan forøge den eksponering, som brugeren udsættes for, i hele arbejdstiden markant. For at opnå en præcis vurdering af den eksponering, som brugeren udsættes for, bør også den tid, hvor maskinen er slukket eller blot kører uden at blive anvendt, inddrages. Dette kan reducere den eksponering, som brugeren udsættes for, i hele arbejdstiden markant. Fastlæg yderligere sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af brugeren mod støj- og/eller vibrationspåvirkninger, f.eks. er det vigtigt at vedligeholde elværktøj og indsatsværktøj, at holde hænderne varme og at organisere arbejdsprocesserne.
Støjinformation
Lydtrykniveau (LpA)
83 dB(A)
Usikkerhed, lydtrykniveau (KpA)
3 dB(A)
Lydeffektniveau (LWA)
94 dB(A)
Usikkerhed, lydeffektniveau (KWA)
3 dB(A)
VibrationsoplysningerAndre anvendelsesformål, f.eks. skæring, kan medføre andre vibrationsværdier.
Overfladeslibning med vibrationsreduceret greb (ah,AG)
3,8 m/s²
Usikkerhed (K)
1,5 m/s²

Ibrugtagning

Ilægning af batteri

Image alternative
FORSIGTIG
Fare for personskader på grund af utilsigtet start af vinkelsliberen.
  • Kontrollér, at vinkelsliberen er slukket, og at startspærren er aktiveret, inden batteriet sættes i.
FORSIGTIG
Elektriske risici. Kortslutning kan forekomme på grund af snavsede kontakter.
  • Kontrollér, at batteriets kontakter og kontakterne på vinkelsliberen er fri for fremmedlegemer, inden du sætter batteriet i maskinen.
FORSIGTIG
Fare for personskader Hvis batteriet ikke er isat korrekt, kan det falde ud af maskinen og ned på gulvet.
  • Kontrollér, at batteriet sidder sikkert i maskinen, så det ikke falder ned på gulvet til fare for dig selv og andre.
  • Ilæg batteriet, og kontrollér, at det sikker korrekt i maskinen.

Udtagning af batteri

Image alternative
  • Tag batteriet ud.

Montering af sidegreb

  • Skru sidegrebet fast på et af de dertil beregnede gevindbøsninger.

Montering og afmontering af beskyttelsesafskærmning

FORSIGTIG
Fare for personskader Indsatsværktøjet kan være meget varmt eller have skarpe kanter.
  • Brug beskyttelseshandsker i forbindelse med montering, afmontering, indstilling og fejlafhjælpning.
  • Læs monteringsvejledningen for den pågældende beskyttelsesafskærmning.

Montering af beskyttelsesafskærmning

Beskyttelsesafskærmningen er forsynet med en låseanordning, som sikrer, at kun en beskyttelsesafskærmning, som passer til maskinen, kan monteres. Beskyttelsesafskærmningen kan føres ind i styrerillen på maskinens afskærmningsholder.
Image alternative
  1. Sæt beskyttelsesafskærmningen på spindelhalsen, så de to trekantmarkeringer på beskyttelsesafskærmningen og maskinen står over for hinanden.
  2. Tryk beskyttelsesafskærmningen på spindelhalsen;
  3. tryk på frigøringsknappen til afskærmningen.
  4. Drej beskyttelsesafskærmningen, indtil den går i indgreb, og frigøringsknappen til afskærmningen springer tilbage.

Justering af beskyttelsesafskærmningen

  • Tryk på frigøringsknappen til afskærmningen, og drej den, indtil afskærmningen går i indgreb i den ønskede position.

Afmontering af beskyttelsesafskærmningen

  1. Tryk på frigøringsknappen, og drej beskyttelsesafskærmningen, indtil de to trekantmarkeringer på beskyttelsesafskærmningen og maskinen står over for hinanden.
  2. Tag beskyttelsesafskærmningen af.

Montering og afmontering af frontafdækning

Hvis du anvender frontafdækningen, sættes den på beskyttelsesafskærmningen.
Image alternative
  1. Sæt frontafdækningen med den lukkede side på standardbeskyttelsesafskærmningen, indtil låsemekanismen går i indgreb.
  2. Afmontering sker ved at løsne frontafdækningens låsemekanisme og trække denne af standardbeskyttelsesafskærmningen.

Positionering af støvskærm (skæring) DC-EX 125/5"C

Image alternative
  • Positionér den kompakte skærm, så afbryderen til enhver tid er frit tilgængelig og kan betjenes.

Montering og afmontering af indsatsværktøj

FORSIGTIG
Fare for personskader Indsatsværktøjet kan være varmt.
  • Brug beskyttelseshandsker ved skift af indsatsværktøjet.
Diamantskiver skal udskiftes, så snart skære- eller slibeydelsen falder mærkbart. Generelt er dette tilfældet, når diamantsegmenternes højde er lavere end 2 mm.
Andre skivetyper skal udskiftes, når skæreydelsen falder mærkbart, eller dele af vinkelsliberen (med undtagelse af skiven) kommer i kontakt med arbejdsmaterialet under arbejdet.
Abrasive skiver skal udskiftes, når deres udløbsdato er nået.

Montering af indsatsværktøj

Image alternative
  1. Tag batteriet ud.
  2. Kontrollér, om O-ringen er ubeskadiget og på plads i spændeflangen.
    Resultat O-ringen er beskadiget.
    Der er ikke nogen O-ring i spændeflangen.
    • Isæt en ny spændeflange med O-ring.
  3. Sæt spændeflangen på spindlen, så den sidder formsluttende og er sikret mod at vride sig.
  1. Monter indsatsværktøjet.
ADVARSEL
Fare for personskader Ved bremsning af maskinens motor kan indsatsværktøjet løsne sig.
  • Vent, indtil indsatsværktøjet er standset, før du berører indsatsværktøjet eller spændemøtrikken.
  • Spænd indsatsværktøjet og spændeflangen så fast med spændemøtrikken, at ingen dele på spindlen kan løsne sig ved bremsning af maskinens motor.
  1. Spænd spændemøtrikken, der passer til det isatte indsatsværktøj.
  2. Tryk på spindellåseknappen, og hold den inde.
  3. Spænd spændemøtrikken med spændenøglen, slip derefter spindellåseknappen, og fjern spændenøglen.

Afmontering af indsatsværktøj

  1. Tag batteriet ud.
FORSIGTIG
Fare for bud og beskadigelse. Hvis der trykkes på spindellåseknappen, mens spindlen roterer, kan indsatsværktøjet løsne sig.
  • Tryk kun på spindellåseknappen, når spindlen er standset.
  1. Tryk på spindellåseknappen, og hold den inde.
  2. Løsn spændemøtrikken ved at sætte spændenøglen på og dreje den mod uret.
  3. Slip spindellåseknappen, og fjern indsatsværktøjet.

Montering af indsatsværktøj med Kwik lock -hurtigspændemøtrik

FORSIGTIG
Fare for brud. Kwik lock -hurtigspændemøtrikken kan brække, hvis den er meget slidt.
  • Pas på, at Kwik lock -hurtigspændemøtrikken ikke får kontakt med underlaget under arbejdet.
  • Anvend ikke beskadigede Kwik lock -hurtigspændemøtrikker.
Kwik lock -hurtigspændemøtrikken (ekstratilbehør) kan anvendes i stedet for spændemøtrikken. På den måde kan du skifte indsatsværktøjer uden brug af ekstra værktøj.
Image alternative
  1. Tag batteriet ud.
  2. Rengør spændeflangen og hurtigspændemøtrikken.
  3. Sæt spændeflangen på spindlen.
  1. Monter indsatsværktøjet.
  2. Skru Kwik lock -hurtigspændemøtrikken på, indtil den hviler mod indsatsværktøjet.
    • Teksten Kwik lock kan ses i løsnet tilstand.
  3. Tryk på spindellåseknappen, og hold den inde.
  4. Drej indsatsværktøjet kraftigt videre i urets retning med hånden, indtil Kwik-Lock -hurtigspændemøtrikken er spændt godt fast, og slip derefter spindellåseknappen.

Afmontering af indsatsværktøj med Kwik lock -hurtigspændemøtrik

  1. Tag batteriet ud.
FORSIGTIG
Fare for bud og beskadigelse. Hvis der trykkes på spindellåseknappen, mens spindlen roterer, kan indsatsværktøjet løsne sig.
  • Tryk kun på spindellåseknappen, når spindlen er standset.
  1. Tryk på spindellåseknappen, og hold den inde.
  2. Løsn Kwik lock -hurtigspændemøtrikken ved at dreje den mod uret med hånden.
  3. Hvis Kwik lock -hurtigspændemøtrikken ikke kan løsnes med hånden, skal du anvende en spændenøgle og dreje den mod uret.
    Anvend aldrig en rørtang, så Kwik lock -hurtigspændemøtrikken ikke bliver beskadiget.
  4. Slip spindellåseknappen, og fjern indsatsværktøjet.

Montering af borekrone

Image alternative
  1. Tag batteriet ud.
  2. Monter sidegrebet.
  3. Monter beskyttelsesafskærmningen.
  4. Sæt borekronen på, og skru den fast med hånden.
  5. Tryk på spindellåseknappen, og hold den inde.
  6. Spænd borekronen med en egnet gaffelnøgle.
  7. Slip derefter spindellåseknappen, og fjern gaffelnøglen.

Betjening

Slibning

FORSIGTIG
Fare for personskader Indsatsværktøjet kan pludselig blokere eller sætte sig fast.
  • Anvend kun maskinen med påmonteret sidegreb (med bøjlegreb som ekstratilbehør), og hold altid maskinen med begge hænder.

Skæring

  • Ved skæring skal du arbejde med moderat fremføring og sørge for, at maskinen eller skæreskiven ikke sætter sig fast (arbejdspositionen er ca. 90° i forhold til skæreplanet).
    Profiler og små firkantrør skæres bedst ved, at skæreskiven sættes på ved det mindste tværsnit.

Skrubning

FORSIGTIG
Fare for personskader Skæreskiven kan revne og afrevne dele kan medføre personskader.
  • Anvend aldrig skæreskiver til skrubning.
  • Bevæg maskinen frem og tilbage i en vinkel på mellem 5° og 30°.
    • Emnet bliver ikke for varmt eller misfarvet, og der opstår ikke riller.

Tænding ved afbryder med startspærre

Ved hjælp af afbryderen med startspærre kan du kontrollere kontaktfunktionen og forhindre utilsigtet start af maskinen.
Image alternative
  1. Tryk startspærren fremad.
    • Afbryderen frigøres.
  2. Tryk afbryderen helt ind.
    • Maskinens motor kører i tomgang.

Slukning ved afbryder med startspærre

  • Slip afbryderen.
    • Startspærren springer automatisk i låseposition.

Rengøring og vedligeholdelse

ADVARSEL
Fare for personskader ved isat batteri !
  • Fjern altid batteriet før alle pleje- og vedligeholdelsesarbejder!
Pleje af produktet
  • Fjern forsigtigt fastsiddende snavs.
  • Rengør forsigtigt ventilationsåbningerne med en tør børste.
  • Rengør kun kabinettet med en let fugtet klud. Undlad at anvende silikoneholdige plejemidler, da de kan angribe plastdelene.
Pleje af lithium-ion-batterier
  • Sørg for at holde batteriet tørt og fri for olie og fedt.
  • Rengør kun kabinettet med en let fugtet klud. Undlad at anvende silikoneholdige plejemidler, da de kan angribe plastdelene.
  • Undgå indtrængen af fugt.
Vedligeholdelse
  • Kontrollér regelmæssigt alle synlige dele for skader, og at betjeningselementerne fungerer fejlfrit.
  • Anvend ikke produktet i tilfælde af beskadigelse og/eller funktionsfejl. Få omgående udført reparation hos Hilti Service.
  • Monter alle beskyttelsesanordninger efter pleje- og vedligeholdelsesarbejder, og kontrollér dem for funktion.
Anvend kun originale reservedele og forbrugsmaterialer af hensyn til en sikker drift. Reservedele, forbrugsmaterialer og tilbehør til dit produkt, som vi har godkendt, finder du i dit Hilti Store Center eller under: www.hilti.group .

Transport og opbevaring af batteridrevne maskiner

Transport
    FORSIGTIG
    Utilsigtet start ved transport !
  • Transportér altid dine produkter uden isat batteri!
  • Tag batteriet ud.
  • Transportér aldrig batterier liggende løst og ubeskyttet.
  • Kontrollér maskine og batterier for skader før ibrugtagning efter længere transport.
Opbevaring
    FORSIGTIG
    Utilsigtet beskadigelse på grund af defekte eller utætte batterier !
  • Opbevar altid dine produkter uden isat batteri!
  • Opbevar maskine og batterier så køligt og tørt som muligt.
  • Opbevar aldrig batterier i direkte sollys, på radiatorer eller i et vindue.
  • Opbevar maskine og batterier utilgængeligt for børn og uvedkommende personer.
  • Kontrollér maskine og batterier for skader før ibrugtagning efter længere tids opbevaring.

Fejlafhjælpning

Ved fejl, som ikke fremgår af denne tabel, eller som du ikke selv kan afhjælpe, beder vi dig om at kontakte Hilti Service.

Fejlsøgning

Fejl
Mulig årsag
Løsning
Batteriet aflades hurtigere end normalt.
Meget lav omgivende temperatur.
  • Lad batteriet varme langsomt op til rumtemperatur.
Batteriet går ikke i indgreb med et tydeligt klik.
Låsetapperne på batteriet er beskidte.
  • Rengør holdetapperne, og bring batteriet i indgreb igen.
1 lysdiode blinker.
Maskinen virker ikke.
Batteriet er afladet.
  • Udskift batteriet, og oplad det tomme batteri.
Batteriet er for koldt eller for varmt.
  • Lad batteriet varme langsomt op eller køle langsomt ned til rumtemperatur.
Alle 4 lysdioder blinker.
Maskinen virker ikke.
Maskinen er overbelastet.
  • Slip afbryderen, og betjen den igen. Lad derefter maskinen køre uden belastning i ca. 30 sekunder.
Kraftig varmeudvikling i vinkelsliber eller batteri.
Elektrisk defekt
  • Sluk omgående maskinen, tag batteriet ud, hold øje med det, lad det køle af, og kontakt Hilti Service.
Maskinen har ikke fuld ydelse.
Batteri med for lille kapacitet isat.
  • Anvend et batteri med tilstrækkelig kapacitet.
Motoren har ingen bremsefunktion.
Batteriet er afladet.
  • Udskift batteriet, og oplad det tomme batteri.
Maskinen er kortvarigt overbelastet.
  • Slip afbryderen, og betjen den igen.

Bortskaffelse

Image alternative Størstedelen af de materialer, som anvendes ved fremstillingen af Hilti -produkter, kan genvindes. Materialerne skal sorteres, før de kan genvindes. I mange lande modtager Hilti dine udtjente instrumenter med henblik på genvinding. Spørg Hilti kundeservice eller din forhandler.
Bortskaffelse af batterierSom følge af ukorrekt bortskaffelse af batterier kan der opstå sundhedsfare på grund af lækkende gasser eller væsker.
  • Beskadigede batterier må under ingen omstændigheder sendes!
  • Tildæk kontakterne med et ikke-ledende materiale, så kortslutninger undgås.
  • Bortskaf batterier på en sådan måde, at børn ikke kan få fat på dem.
  • Bortskaf batteriet hos din Hilti Store , eller henvend dig til det ansvarlige renovationsfirma.
Image alternative
  • Elværktøj, elektriske maskiner og batterier må ikke bortskaffes sammen med almindeligt husholdingsaffald!

RoHS (direktiv til begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer)

Under følgende links finder du tabellen med farlige stoffer: qr.hilti.com/r3958236.
Et link til RoHS-tabellen finder du i slutningen af denne dokumentation som QR-kode.

Producentgaranti

  • Hvis du har spørgsmål vedrørende garantibetingelserne, bedes du henvende dig til din lokale Hilti -partner.
Image alternative
Image alternative